Anbefalinger for design af naturlig ventilation
Anbefalinger og tommelfingerregler for at hjælpe dig med at designe den ideelle naturlig ventilationsløsning.
Læs mere om naturlig ventilationRummets geometri
God rumhøjde – mindst 2,5m og gerne 2,7m eller mere. Ensidet ventilation – rumdybden bør ikke overstige 2,5 gange rumhøjden, dog maks. 10m. Tværventilation – rumdybden bør ikke overstige 5 gange rumhøjden. Opdriftsventilation – afstanden fra facade til tagopluk bør ikke overstige 5 gange rumhøjden.

Opluk
Højtplacerede opluk/vinduer i facaden – gerne 2m eller mere over gulvniveau Bundhængt indadgående eller topstyrede udadgående opluk/ vinduer. Vindueshøjde, facade: ca. 400-600mm. En vindues bredde på ca. 1,4m er ofte optimal, da der som regel skal benyttes to vinduesåbnere, når bredden overstiger 1,2-1,4m. (afhængig af materialet af vinduesprofilet) Jævn fordeling af opluk.


Andre retningslinjer for naturlig ventilation
- Anvendelse af naturlig natkøling
- Gerne tung konstruktion for optimal udnyttelse af natkøling
- Brugerindflydelse fx ved tryk placeret nær arbejdsstation
- Mulighed for tværventilation, opdriftsventilation eller hybrid ventilation ved tæt personbelastning fx i klasseværelser
- Gerne min. 7m3 pr. person i fx klasseværelser
- Maksimale luftskifter:
Vinter: Luftskiftet i brugstiden bør maksimalt være 2,5-3h-1 (gennemsnit over brugstiden).
Sommer: På arbejdspladser kan et luftskifte på 4-6h-1 godt accepteres.
Atrier og lignende med kortvarigt ophold: 10-15h-1 kan accepteres.
Hvor der anvendes assisterende mekanisk udsugning
- I de fleste tilfælde bør udsugningskapaciteten minimum svarer til basisluftsskiftet – fx klasseværelse: 5 l/s pr. person + 0,35 l/s pr. m2 etageareal, obs. gennemsnit CO2 maks. 1000 ppm i brugstiden.
- Udsugningen bør styres modulerende.