Boost komforten med natkøling

Gentofte Hospital udvendigt

Natkøling, også kendt som natafkøling eller nattekøling, udgør et vigtigt redskab i forhold til at optimere ydeevnen i bygninger med naturlig ventilation, der tages i brug i de varme sommermåneder. Det fungerer ved at udnytte de kølige nattetemperaturer til at reducere afhængigheden af energiintensive kølesystemer. Derved er det bedre for miljøet og kan hjælpe med at reducere bygningens energiforbrug. I kraft af de gradvist stigende temperaturer, der påvirker mange lande på tværs af kloden, har natkøling imidlertid andre kvaliteter end energioptimering - teknikken kan nemlig også have en positiv effekt på vores helbred. Uden mulighed for at afkøle bygninger om natten kan indendørstemperaturen blive uhensigtsmæssigt høj, hvilket kan føre til eks. varmerelateret træthed og nedsat produktivitet. Ved at indtænke natkøling i ventilationsstrategien kan risici som disse mindskes ved at holde bygningen kølig og komfortabel. I denne guide dykker vi dybere ned i konceptet, hvordan det kan implementeres, dets fordele, og hvordan WindowMasters løsninger kan hjælpe dig med at indtænke natkøling i dit bygningsdesign.

Vil du kende mulighederne for natkøling i din bygning?

Med årtiers erfaring i bagagen kan vores skarpe team vejlede dig om, hvordan du integrerer natkøling i din bygning. Kontakt os i dag for at høre, hvordan natkøling kan hjælpe dig med at holde bygningen frisk og forbedre brugernes komfort og effektivitet.

Hvad er natkøling?

Natkøling er en passiv køleteknik, der udnytter det naturlige temperaturfald efter solnedgang til at udlede akkumuleret varme i en bygnings termiske masse. I løbet af dagen absorberer bygninger varme fra beboere, udstyr og sollys, hvilket kan føre til overophedning – en støt stigende udfordring, som vi bl.a. har set i kraft af de hedebølger, der hver sommer rammer mange lande. Natkølingssystemer modvirker dette ved at åbne dele af bygningens klimaskærm, f.eks. vinduer eller ventilationsåbninger, så kølig natteluft kan cirkulere og fjerne lagret varme.

Skelstedet

Hvordan fungerer natkøling?

Natkøling kan implementeres gennem forskellige ventilationsstrategier, afhængigt af din bygnings design og behov. I byggerier med naturlig ventilation kan automatiserede vinduesåbninger lette den kølige luftstrøm.

Denne proces er mulig takket være WindowMasters effektive vinduesmotorer, der sikrer mekanisk åbning og lukning af vinduerne, når det er nødvendigt. De kan tilkobles et kontrolsystem, der styrer deres drift baseret på faktorer såsom temperatur, luftfugtighed og luftkvalitet.

Læs mere om vores vinduesåbnere

Varm luft kan også sendes ud gennem andre åbninger for at understøtte kølingsprocessen. Hybrid ventilation kombinerer disse tilgange og gør det lettere at køle lokalerne om natten.

Hvorfor har bygninger brug for natkøling?

Moderne bygninger bliver i stigende grad lufttætte og bruger ofte materialer med isolerende egenskaber. Dette er værdifuldt i de kolde vintermåneder, men den indelukkede varme kan føre til ubehag om sommeren, når temperaturen begynder at stige. Samtidig tyder meget på, at dette problem ikke vil aftage, da sommertemperaturerne flere år i træk har slået globale varmerekorder. Natkøling nedkøler bygningen naturligt ved at reducere afhængigheden af klimaanlæg og sikre, at indeklimaet forbliver behageligt hele året rundt. Natkøling er en energioptimerende løsning, der også kan reducere energiforbruget og dermed give økonomiske besparelser. Vi giver en dybere forklaring på dette i vores whitepaper.

Download whitepaper om natkøling
Night Cooling DAN

Sådan forbedrer du effekten af natkøling

For at få mest muligt ud af den naturlige køling om natten er det vigtigt at bruge byggematerialer, der kan optage og afgive varme effektivt (dvs. materialer med høj termisk masse). Hvis materialerne bliver eksponeret for den eksterne luft og dermed kan udveksle varme, vil de også understøtte den kølende effekt. Derudover kan tilføjelse af solafskærmning, der mindsker varmeforøgelsen i dagtimerne, øge effektiviteten ved denne strategi. Solafskærmning vil hjælpe med at holde bygningen køligere, så der er mindre varm luft at udskille om natten.

Rigshospitalet

Fordelene ved natkøling

  • Icon Num1

    Sundhed og velvære

    I lyset af de stigende temperaturer er natkøling et effektivt middel til at sænke temperaturen, hvilket gør bygningen mere behagelig og sund for brugerne

  • Icon Num2

    Intelligent køling

    Mekanismen kan reducere brugen af mekaniske kølesystemer i dagtimerne, som kan være dyre at drifte og vedligeholde

  • Icon Num3

    Understøtter ESG-strategien

    Ved at mindske det samlede energiforbrug kan natkøling supportere virksomhedens ESG-mål

  • Icon Num4

    Boost din bygning

    Der findes forskellige metoder til at forbedre effektiviteten af bygningens klimaskærm. Med klimaskærm forstås bygningens ydre skal, herunder vægge, vinduer, døre, tag og isolering. Disse forbedringer kan give øget komfort for beboerne, reduceret energiforbrug samt forbedret generel holdbarhed og levetid for bygningen

  • Icon Num5

    Træk vejret naturligt

    Den systematiske åbning og lukning af vinduer sikrer, at der kommer frisk luft ind i rummet, hvilket forbedrer iltniveauet og giver bedre mental ydeevne

  • Icon Num6

    Køling med omtanke

    At reducere energiforbruget er bedre for miljøet, hvilket gør natkøling til et fremsynet valg

ZEB-laboratoriet

I hvilke klimaer er natkøling mest effektivt?

Natkølingens effektivitet afhænger af bygningens termiske egenskaber og de lokale klimaforhold. Mekanismen er særlig virksom i klimaer med markante temperatursvingninger fra dag til nat, men ved at lette luftstrømmen og reducere luftbårne forurenende partikler kan den også være fordelagtig i varmere klimaer.

Rocky Mountain Institute 01 Web

Hvordan påvirkes sikkerheden?

Sikkerhedsmæssige risici relateret til natkøling løses ved hjælp af strategiske vinduesplaceringer og intelligente motorer, der er programmeret med sikkerhedsfunktioner. WindowMasters løsninger omfatter vind- og regnsensorer, der automatisk lukker vinduerne under ugunstige forhold, hvilket fremmer både sikkerhed og effektivitet. Samtidig placeres de typisk på bygningens højere niveauer, hvor adkomsten er ekstremt ugunstig, og kombineres med specifikke vinduesformer, såsom vinduer, der ikke er for høje eller lange.

Få svar på alle de relevante spørgsmål om natkøling
Dartmouth College - The Arthur L. Irving Institute for Energy and Society

Hvordan understøtter WindowMasters teknologi natkøling?

Hos WindowMaster har vi brugt uanede ressourcer på at udvikle styresystemer, der giver brugerne fleksibilitet og kontrol. Dette omfatter både NV Advance® og vores cloud-baserede system NV Embedded®, der giver optimal, brugertilpasset kontrol.

Sensorer sender data om de ind- og udvendige forhold, så systemet kan beregne den bedst mulige natkølingstilgang. NV Embedded® kan desuden forbindes direkte til CTS-anlægget, hvormed rummene konstant overvåges, så de kan åbne og lukke vinduerne systematisk.

Er systemer til natkøling lette af vedligeholde?

Naturlige ventilationssystemer, hvori der indgår natkøling, er nemme at vedligeholde. Da der er tale om enklere systemer sammenlignet med traditionelle klimaanlæg, kræves der generelt mindre vedligeholdelse. Skønheden ligger med andre ord i enkelheden. Med færre enkeltdele er det mindre sandsynligt, at der opstår udfordringer. Det handler blot om at holde hængsler eller små komponenter godt smurt, hvilket kan gøres med få års mellemrum.

Birkerød Gymnasium
"Natkøling bliver gradvist mere relevant, efterhånden som vi ser sommertemperaturerne stige og få bygninger til at blive ukomfortabelt varme. For bygningsejere, der gerne vil sikre den størst mulige indendørs komfort, kan det afgjort have en positiv effekt på deres overordnede ventilationsstrategi at have mulighed for natkøling. WindowMasters teknologi gør det muligt at udnytte den kølige nattebrise, hvilket er en naturlig metode til at komme af med uønsket varme. Med vores enkle, men højteknologiske løsninger kan virksomheder forbedre deres bygningers ydeevne og samtidig skabe et sundt miljø for medarbejdere såvel som andre bygningsbrugere."
Kasper Højmark Ravn

Kasper Højmark Ravn

Building Performance Engineer

Kontakt

Snak med en specialist