De 5 største fordele ved naturlig og hybrid ventilation

Frederiksberg Centret indvendige vinduer

Den stigende opmærksomhed på brugernes sundhed og velbefindende betyder, at flere og flere anerkender, at effektiv ventilation er alfa og omega til at sikre et sundt indeklima. Og en essentiel del af denne problematik er kvaliteten af indeluften. Områder med dårlig ventilation og fravær af cirkulerende frisk luft kædes ofte sammen med træthed, hovedpine og nedsatte kognitive evner. Samtidig er der kommet massivt fokus på reduktion af energiforbruget i bygninger af alle slags. Dette dobbelte fokus på sundhed og energieffektivitet har betydet, at mange - fra erhvervsbygninger til skoler, hospitaler og offentlige bygninger - er begyndt at se nærmere på systemer med naturlig og hybrid ventilation. Som løsninger, der ikke bare udnytter styrken ved frisk luft, men også minimerer afhængigheden af mekaniske komponenter, har naturlig og hybrid ventilation vist sig at være en effektiv metode til at skabe smartere, sundere og gladere rum til gavn for alle. Uanset om der skal installeres et nyt system eller et gammelt system skal opgraderes, giver disse systemer mange fordele til gavn for både mennesker og rum.

Vil du vide mere?

Så er en samtale med WindowMasters team af eksperter i naturlig ventilation måske noget for dig. Kontakt os i dag og opdag, hvordan du kan få et sundere og mere behageligt indeklima.

1. Sundere indeklima

En af de allerstørste fordele ved naturlig og hybrid ventilation er, at sådanne systemer kan levere en stabil strøm af frisk og iltrig luft indendørs. Systemerne opretholder en jævn strøm af luft, hvilket forbedrer indeluftens kvalitet, så der opstår et generelt sundere og mere behageligt indeklima. Systemerne fjerner simpelthen stillestående luft - luft, som hurtigt får et rum til at føles indelukket og kan give gener som hovedpine, sløvhed og nedsat fokus hos rummets brugere. Regelmæssig udskiftning af luften bidrager endvidere til at reducere ophobningen af partikelforurening i luften, herunder CO₂, samtidig med at det bidrager til kontrol af luftfugtigheden. På arbejdspladser kan dette give færre sygedage og et løft af den generelle produktivitet, selvom andre steder såsom skoler, sundhedsinstitutioner og beboelsesbygninger også kan nyde godt af fordelene.

Se mere om luftkvalitet på arbejdspladser
HouseZero kontorområde

2. Opretholdelse af den perfekte indetemperatur

Mange vælger også et system med naturlig og hybrid ventilation pga. systemernes evne til at udnytte de naturlige luftstrømme, der måtte være til stede, til at regulere indetemperaturen. I sommerhalvåret kan varme, der hænger i bygningen, gøre det meget ubehageligt at opholde sig i et rum, mens fraværet af frisk luft om vinteren kan være usundt for helbredet. I stedet for at sætte sin lid til energikrævende mekaniske systemer til opvarmning og nedkøling af rum kan man i stedet anvende intelligent facadeautomation til styring af åbning og lukning af vinduer, så der opretholdes en optimal indetemperatur hele året. Intelligent facadeautomation kan også overvåge andre elementer, herunder luftfugtigheden og vejret uden for bygningen, og nemt tilpasse sig til de forskellige forhold. Resultatet af en sådan tilgang er, at det bliver muligt for bygningens ejer og Facility Management at opnå en væsentlig reduktion af energiforbrug og spild. Herudover er en af de unikke egenskaber ved netop disse systemer, at de muliggør natkøling. Natkøling er en proces, hvor den naturligt køligere natteluft anvendes til ventilation af bygningen og udstødning af den varme, der har ophobet sig i løbet af dagen. Metoden er særligt effektiv om sommeren, hvor varmen i dagtimerne kan blive et problem. I stedet for at anvende energikrævende mekaniske komponenter til at fjerne overskydende varme fra bygningen gør den kølige aftenluft det meste af arbejdet. Også her gælder det, at det reducerer bygningens energibehov med de potentielt tilhørende store omkostningsmæssige konsekvenser over tid.

Se mere om natkøling her
Max Plan Gymnasium

3. Omkostningsbesparelser på vedligeholdelse og drift

Sammenlignet med et 100 % mekanisk ventilationssystem har løsninger med naturlig og hybrid ventilation færre bevægelige dele, hvorfor der er mindre slid på systemerne, og derfor mindre dyr vedligeholdelse. Ældre systemer, f.eks. systemer, der forbindes med store og omfattende klimaanlæg, kræver ofte regelmæssige serviceeftersyn og filterudskiftninger, og er dyre i drift - alt sammen noget, der hurtigt kan løbe op. Systemer med naturlig ventilation, herunder hybride systemer med intelligente vinduesmotorer, kan derimod automatisere styringen af bygningens åbninger. Det reducerer behovet for omkostningstunge vedligeholdelsesopgaver og servicebesøg, hvilket er en klar økonomisk fordel for bygningsejeren.

Læs mere om vores service
Vedligeholdelse af vinduer

4. Bedre komfortstyring

Det helt unikke ved systemer med naturlig og hybrid ventilation er, at de har en mere adaptiv og responsiv tilgang til ventilation. WindowMasters egne systemer kan f.eks. tilpasses i realtid baseret på elementer som temperatur- og CO₂-niveau samt antallet af brugere i bygningen på et givent tidspunkt. Det giver brugerne øget kontrol over indeluftens kvalitet og komforten.

En anden væsentlig fordel er muligheden for at kombinere systemer med naturlig ventilation og CTS-anlæg. Ventilationssystemer, der tager automatiserede beslutninger i realtid, kan hurtigt tilpasse sig til skiftende forhold. Det kan f.eks. være at åbne eller lukke vinduer ved behov for tilpasning af luftstrømmen eller opretholdelse af optimal luftkvalitet og temperatur uden menneskelig indblanding.

Det giver optimal komfort året rundt, med nøjagtig justering af luftstrømme. På kolde dage sikrer sporadisk åbning af vinduer opretholdelse af varme til cirkulation af frisk luft, mens luftstrømmen automatisk forstærkes på varme dage for at forhindre overophedning.

Både WindowMasters NV Embedded® og NV Advance® er designet til nem sammenkobling med et lokalt CTS-anlæg for at skabe én ukompliceret løsning.

5. Giv din bygning en bedre energiklasse

Investering i systemer med naturlig og hybrid ventilation kan også bidrage positivt til en bygnings energiforbrug, alt efter dens størrelse, layout, materialer og placering. Det fører os til et mere attraktivt forslag, der kan bidrage til en bedre bundlinje via sandsynligheden for en mindre energiregning - en essentiel overvejelse i betragtning af energiprisernes uforudsigelighed. Herudover indfører regeringer og tilsynsmyndigheder flere og flere stramninger i relation til energieffektivitet og CO2-udledning. Det er nemmere for bygninger med avancerede systemer med naturlig eller hybrid ventilation at opfylde disse evigt foranderlige krav og håndtere øgede energiudgifter, hvilket sikrer langsigtet stabilitet og værdi.

The University Of Baltimore School Of Law John And Frances Angelos Law Center Web 03
“Naturlig ventilation handler ikke kun om frisk luft - det handler om design af sundere rum, der fremmer produktivitet, og hvor mennesker kan trives uden problemer. Hos WindowMaster oplever vi dagligt, hvordan vores systemer forbedrer hverdagen for brugerne og samtidig reducerer både energiomkostninger og CO2-udledning. I en verden, hvor brugernes trivsel bliver stadigt mere vigtig, er det ikke længere muligt at se bort fra, hvordan man sikrer et behageligt og sundt miljø, hvor mennesker slapper af, arbejder og bliver underholdt. Naturlig ventilation skiller sig ud som en løsning, der kan sikre netop dette, når det indgår i et overordnet design, hvor komfort og velvære prioriteres”.
Kasper Højmark Ravn

Kasper Højmark Ravn

Building Performance Engineer

Kontakt

Snak med en specialist