Klimaforandringer er en alvorlig trussel for kloden og os, der bebor den. Som producent af ventilationssystemer til byggeriet er det vigtigt, at WindowMaster yder den størst mulige indsats for at reducere det miljømæssige aftryk, som vores branche dagligt er med til at sætte. Derfor arbejder vi hos WindowMaster fokuseret på at begrænse konsekvenserne af den globale opvarmning ved at bidrage dér, hvor vi kan, til at sikre et mere bæredygtigt byggeri.
Et ansvar for alle verdensborgere
Udover at påvirke alle aspekter af vores forretning afspejler denne ambition sig i vores leverancer og arbejdsgange på tværs af byggeriets faser: Lige fra vores egen forsyningskæde og produktion, vores rådgivning gennem hele projektforløbet samt til bygningens ydeevne, hvad angår drift, vedligehold, CO2-reduktion og energibesparelser. Endelig arbejder vi målrettet på at optimere vores produkters cirkularitet, så de ikke bare havner i en schredder efter endt brug. Enhver virksomhed, uanset størrelse, sætter sit aftryk på vores fælles planet. Derfor er det vores kompromisløse holdning, at alle virksomheder uanset størrelse, må tage et ansvar for at minimere deres skadelige effekt på miljøet og klimaet. Med andre ord: At stræbe efter at være en ansvarlig verdensborger. Vi taler meget om bæredygtighed – og det, vi siger om vores klima- og miljøindsats skal kunne dokumenteres med tal og data.
Hverken omkostnings- eller tidskrævende
Vores produkter, som blandt andet består af styresystemer og motorer til naturlig ventilation og brandventilation, indeholder en række værdifulde metaller, elektronik og batterier. WindowMaster har nu udviklet en cirkulær model, som vi har valgt at kalde vores ’Circular Promise’. Vores nye løfte har til formål at sikre, at materialerne i vores produkter solgt fra og med januar 2023 i Europa kan leveres tilbage efter endt levetid. Dermed forbliver de i værdikæden, så de kan blive brugt igen. Rent praktisk indebærer dette, at hver gang vores systemer skal repareres eller skiftes ud, tilbagetager WindowMaster de produkter, vi har solgt, og sikrer at de bliver adskilt i rene materialefraktioner og genanvendt. Dette sker i kraft af et nyopstartet samarbejde. Vores eksterne partner er specialiseret i at sortere det, der betragtes som elektronikaffald, samt i at sikre, at det finder vej tilbage i værdikæden.
Et løfte til vores kunder – og resten af verden
Hos WindowMaster danner bæredygtighed grundlaget for alt, hvad vi gør. Dels fordi kloden kræver det. Men også fordi vi ikke tror på, at hverken vi eller vores kunder kan vokse og trives, medmindre vi fremtidssikrer vores udvikling, drift og produkter. Et vigtigt element for en bæredygtig producent er evnen til at udnytte råvarer og ressourcer effektivt, samt at sikre genanvendelse af materialerne fra vores løsninger, så vi undgår, at de skrottes efter endt brug. Dette giver ikke bare god forretningsmæssig mening, hvad angår ressourceforbrug – det er også et vigtigt konkurrenceparameter. Derfor udgør vores Circular Promise et løfte til både kunder og omverden om, at vi tager ansvaret for, at vores materialer enten bliver sorteret og recirkuleret i vores egen værdikæde eller finder anvendelse i nye produkter.
Vi rydder også op i fortiden
Men det er ikke nok blot at se fremad med et løfte om at genanvende de produkter, vi sælger nu og i fremtiden. Derfor ledsages vores Circular Promise af et system, som har til hensigt at rydde op i fortiden. Dette take-back-system indebærer, at vi tager produkter og systemer tilbage og sørger for, at også disse materialer bliver sorteret, genanvendt og sikret en ny plads i værdikæden. Take-back-systemet bringes i spil, når vi reparerer eller udskifter systemer eller produkter, der er blevet installeret i bygningerne for 10-20 år siden. Det er nemlig den levetid, vores løsninger typisk har. Ordningen vil i første omgang blive startet op i Danmark. Dermed vil vi opnå vigtig viden og data, som vil gøre os i stand til at rulle oprydningen af fortiden ud til vores øvrige europæiske markeder i de kommende år.
Kontakt
Snak med en specialist