Potentialet for naturlig ventilation afhængig af udeklimaet

Rocky Mountain Institute 01 Web

Er naturlig ventilation en mulig løsning for dit projekt? Overvejer du naturlig ventilation, så tilbyder vi her en række casestudier og vigtige overvejelser, man skal gøre sig, når man kigger på, hvordan udeklimaet påvirker potentialet for naturlig ventilation.

Udeklima og potentialet for naturlig ventilation

Udeforhold såsom temperatur, relativ fugtighed og luftkvalitet vil påvirke potentialet for at implementere naturlig ventilation i bygninger. Det betyder generelt set, at der er mindre potentiale for at implementere naturlig ventilation i ekstreme klimaer med f.eks. høje udendørs lufttemperaturer og relativ fugtighed. Vi må heller ikke glemme den funktion, som bygningen har i forhold til muligheden for at anvende naturlig ventilation, når man overvejer det til en ny eller eksisterende bygning.

Løsninger med naturlig ventilation er blevet implementeret i en lang række geografiske områder, hvor potentialet for naturlig ventilation primært afgøres af udeforholdene.

Vi har hjulpet bygningsdesignere over hele Europa og Nordamerika med at designe og implementere intelligent reguleret naturlig ventilation for at skabe det bedst mulige indeklima. På baggrund af disse erfaringer og casestudier vil vi gerne vise dig, hvordan og hvor naturlig ventilation kan anvendes.

 

Tempererede klimaer

Implementering af naturlig ventilation i tempererede klimaer fungerer rigtig godt. Det er f.eks. tilfældet i lande som Danmark, Norge, Tyskland og Schweiz samt i det meste af Storbritannien, men naturlig ventilation kan også anvendes andre steder. I de tempererede klimaer  ser vi også hybride ventilationssystemer f.eks. på grund af høj personbelastning, høj solbelastning, bygningens form osv. Se, hvor naturlig ventilation er mulig i Nordamerika

Vil du vide mere eller drøfte et projekt?

Vi står klar til at hjælpe dig!

Kontakt en specialist

Hvad er muligt, når man ikke befinder sig i et tempereret klima?

I klimaer med højere udetemperaturer eller relativ fugtighed kan hybrid ventilation være en effektiv tilgang for at få flest fordele ved naturlig ventilation uden at gå på kompromis med kvaliteten af indeklimaet. Ved en tilgang med hybrid ventilation kan systemet med naturlig ventilation slås til eller fra afhængigt af udeforholdene. Dette hjælper med at sikre, at kravene til bygningens ydelse overholdes for at sikre optimal komfort og energibesparelser.

Potentialet for naturlig ventilation i Nordamerika

Klimaet i Nordamerika kan variere meget, hvad angår temperatur og fugtighed. Der kan derfor ikke laves generelle antagelser om brugen af naturlig ventilation. Men vi kan dog betragte de steder, hvor vi ser, at der allerede bruges naturlig ventilation, samt steder, som tidligere er blevet anset for at være uegnede til naturlig ventilation, men som kan blive egnede ved hjælp af moderne strategier og teknologier.

Velegnede steder til naturlig ventilation i Nordamerika

Følgende eksempler er lokationer i Nordamerika, hvor naturlig ventilation er blevet brugt med succes i mange små og store projekter.

Bemærk, at brugen af naturlig ventilation ikke er begrænset til disse områder:

  • Seattle, WA
  • Portland, OR
  • San Francisco, CA
  • Los Angeles, CA
  • New York, NY
  • Chicago, IL
  • Brooklyn, NY
  • Baltimore, MD
  • Pittsburgh, PA
  • Basalt, CO
  • Boston, MA
  • Vancouver, BC (Canada)
  • Hanover, NH

Potentiale for naturlig ventilation i andre lokationer

Vi udfører i øjeblikket en undersøgelse for at kortlægge potentialet for naturlig ventilation i Nordamerika.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at høre mere om resultaterne af vores kommende undersøgelse

 

For at kunne vurdere samt øge potentialet for den naturlige ventilation inkluderer vi i undersøgelsen brugen af andre teknologier og strategier.

Dette omfatter for eksempel:

  • Øget lufthastighed via den naturlige ventilation og/eller brugen af loftsventilatorer.
  • Strålevarme og strålekøling.
  • Hybrid ventilation med en kombination af naturlig og mekanisk ventilation.
  • Natkøling med høj termisk masse samt styringsstrategi for at optimere brugen af den lagrede kølekapacitet.
  • Effektiv solafskærmning, der automatisk interagerer med den naturlige ventilation for at reducere kølebehovet.
  • Automatisk styring af den naturlige ventilation med mulighed for personlig betjening (finjustering af indeklimaet).

 

Figur 1 - Forholdet mellem operativ temperatur og lufthastighed.

 

I undersøgelsen fremhæves ligeledes potentialet for brugen af naturlig ventilation i andre områder i Nordamerika. Dette omfatter byer såsom:

  • Austin, TX
  • Atlanta, GA
  • Minneapolis, MN
  • Louisville, KT
  • Orlando, FL

Dette er lokationer, hvor vi ved, at den naturlige ventilation i nogen tilfælde skal kombineres med andre teknologier og dermed ikke altid kan stå alene. Vi håber på at belyse, hvor meget vi kan anvende naturlig ventilation i disse områder. Desuden er det muligt at udvide temperaturintervallet for brugen af den naturlige ventilation.

Hvordan klarlægger du potentialet for naturlig ventilation for klimaet i din bygning?

En måde er ved hjælp af standard simuleringsprogrammer for bygninger såsom IESVE, IDA-ICE og BSim. Disse programmer kan bruges til at klarlægge, hvordan indeklimaet med naturlig og hybrid ventilation er i løbet af året i bestemte lokationer (der skal bruges vejrdata for lokationen).

Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du implementerer naturlig og hybrid ventilation i Be18 eller BSim, har vi oprettet disse vejledninger til dig. Find dem nedenfor.

Kontakt

Snak med en specialist