De 5 vigtigste ting at overveje ved valg af vinduesmotorer

Open actuators with lubricant

Sundheds- og energifordelene ved naturlig ventilation er veldokumenterede. Nøglen til at få mest muligt ud af disse fordele og sikre kundetilfredshed er dog at sørge for, at dine bygningsåbninger er velkontrollerede. At indtænke disse overvejelser allerede i præ-designfasen er ikke for tidligt.

1. Har du brug for en intelligent vinduesmotor eller blot en simpel vinduesmotor?

Intelligens, funktioner og fordele ved vinduesmotorer varierer fra producent til producent. Niveauet af programmerbarhed og kommunikationsteknologi for de motorer, du specificerer, afhænger alt sammen af din kundes præstationsmål og leverandøren.

Vores kunder har fortalt, at muligheden for at styre åbningsfrekvensen, -graden og -timingen er altafgørende for at hjælpe dem med at få nok frisk luft ind i bygningen og samtidig undgå ubehageligt træk.

Og fordi løsninger indenfor vinduesautomatisering normalt er en del af et større CTS-anlæg, har de også normalt brug for vinduesmotorer, der kan give feedback om fejl eller åbningsgrad til CTS'en i realtid. Programmerede kommandoer og muligheden for at kunne styre åbningen helt ned til en procentdel, giver en bedre luftgennemstrømning og en bedre samlet energiydelse.

På den anden side har mange kunder kun brug for en vinduesmotor med åben/luk/stop funktioner. Det ser vi ofte anvendt i industrien.

2. Ekstra sikkerhed til lokationer med høj risiko: Registrering af forhindringer

Designer du til en skole, eller skal de automatiserede vinduer blot placeres i nærheden af mennesker eller skriveborde? Så har du måske brug for en motor, der er intelligent nok til at registrere, hvis en forhindring hindrer driften. Så snart motoren registrerer forhindringen, begynder den at skifte retning. Motorer har typisk en lukkekraft på omkring 200 N, hvilket er ganske betydeligt.

Vores kunder efterspørger ofte en funktion til registrering af forhindringer af hensyn til sikkerheden, men det er bedst at drøfte med os, hvad de præcise behov er i forbindelse med dit projekt, da yderligere programmering og overvejelser skal vurderes.

3. Ledningsføring og indbygning af motorer

Vi ser ofte, at man når langt i forhold til at opretholde æstetikken af designet af vinduessystemet, hvis man tager højde for ledningsføring og indbygning af motorerne i vinduesprofilet under specifikations- og tilbudsprocessen.

Et vinduesprofil kan ofte bruges som kanal for 24V motorledningsføring. Det kan kræve lidt koordinering under installationen, men specifikationen fjerner behovet for overflademontering, som potentielt kan ødelægge vinduessystemets overordnede udseende.

Alternativt kan et matchende dækprofil være en mulighed. Dette overses ofte under specifikations- og tilbudsprocessen, men med lidt omtanke under specifikationen kan man reducere omkostningerne og forbedre æstetikken senere.

Ved anvendelse med høj belastning, f.eks. store loftslys i skråtag, bruges der ofte spindelmotorer. Det solide spindelkabinet hænger ned i rummer, når vinduet er lukket, hvilket mange designere og kunder finder uskønt. WMU 88x-kædemotorer med høj kapacitet fra WindowMaster kan håndtere dette problem og er en effektiv og pænere løsning.

De fleste motorer, der bruges til naturlig ventilation, er 24 V jævnstrøm, hvilket giver en højere momentkapacitet og gør dem sikrere elektrisk, når vinduesprofilet bruges til skjult ledningsføring. Der findes motorer på 230 V på markedet, men de er generelt designet til lejlighedsvis brug og er tilbøjelige til at overophede ved regelmæssigt brug.

Intelligent styring af vinduer: MotorLink®

MotorLink® er en kommunikationsteknologi, der muliggør 2-vejsstyring og feedback mellem vinduesmotorer og bygningens CTS-anlæg. Alle WindowMaster-styresystemer kan anvendes med MotorLink® i mange af vores motorer. Klik nedenfor for at få mere at vide og se relaterede produkter.

Læs mere
Icon Motorlink White Large

4. Brug af den mindst mulige motor kan holde omkostningerne i skak

Der medfølger forskellige kædelængder til vinduesmotorerne: 265, 400, 500, 600 og 1.000 mm. Hvis man bruger den mindst mulige motor, kan man holde anlægsstørrelsen og omkostningerne nede. Jo længere kæde, desto større led skal der bruges for at sikre helheden og derfor også et større kabinet for at skjule den, når den er trukket tilbage. For at reducere størrelsen og omkostningerne samt forbedre æstetikken anbefales det at bruge en kæde på 265mm, når det er muligt.

Der findes mange tanker om beregning af åbnings- eller det frie åbningsareal. Et typisk profil bruger en kæde på omkring 40 mm til at forbinde profilet fra motorfastgørelsen til vinduesrammen. Derfor vil en kæde på 265mm give omkring 225mm fri åbning afhængigt af profilet og monteringen.

En hurtig og snu måde at beregne åbningsarealer på:

  • Beregn først det geometriske åbningsareal ved hjælp af rektanglet eller udhænget ved forkanten af vinduesrammen.
  • Hvis der kræves en smule større arealer, kan man overveje at inddrage trekanterne på siden, hvis det er tilladt. En standardkæde på 265 mm. giver f.eks. 0,225 m fri åbning x 1m vinduesbredde giver 0,225 m2 fri åbning pr. vindue, der skal åbnes. 
  • Tag højde for evt. indfatninger eller karme, som kan begrænse den reelle frie åbning, der opnås (bygningsreglement, godkendt dokument B, 2007). Højtplaceret udadgående tophængte vinduer, kan undgå indfatninger og karme, der ellers begrænser de opnåelige åbningsarealer.
  • Trekanter på siden af åbningen bør ikke inkluderes, hvis der er en række vinduer, der skal åbnes (tilstødende åbningsspjæld udelukker reelt set trekanterne).

Ellers yder vi med glæde gratis support med disse beregninger.

Vi har også et gratis værktøj kaldet ActuatorFinder, som vil give dig det geometriske frie åbningsareal samt et forslag til vinduesmotor sammen med specifikationsdokumenter.

5. Vinduesorientering

Forskning viser, at højtplaceret udadgående tophængte vinduer (typisk 2 m eller over fra gulvniveau), er den mest effektive samlede løsning til naturlig ventilation. Deres åbningsarealer kan suppleres med lavtplaceret manuelt åbnet vinduer, hvis det er nødvendigt på varmere dage. Disse er ofte begrænset til åbninger på 100 mm. for at forhindre faldrisiko og potentielle forhindringer i vinduet. 

Valg af højtplaceret åbninger kan minimere antallet af risici

  1. Træk. Om vinteren kan højtplaceret vinduer programmeres til spalteventilation, så der langsomt lukkes en lille mængde frisk luft ind, som blander sig med den varme luft, før den når ned til personhøjde.
  2. Sikkerhedsrisiciene reduceres også, fordi forsikringsselskaberne generelt foretrækker højtplaceret mindre åbninger, hvis der anvendes natkøling.

 

De sidste anbefalinger, når du skal skrive din specifikation

De fleste vinduesmotorer af kvalitet ligner hinanden, men selvom udseendet af motoren er vigtigt set ud fra et æstetisk synspunkt, er det ikke en indikator for evnen til at fungere, som kunden ønsker.

Nedenfor er der nogle punkter, som vores kunder ofte angiver, når de har brug for automatiserede vinduer.

  • Icon Num1

    Næsten lydløs vinduesautomatisering

  • Icon Num2

    Programmerbar til registrering af forhindringer

  • Icon Num3

    Nøjagtig styring af åbninger til forebyggelse af træk og optimere energiydelsen

  • Icon Num4

    Mindre lednings- og kabelføring i forhold til æstetik

  • Icon Num5

    Reel synkronisering mellem motorer på bredere vinduer

  • Icon Num6

    Rapportering af fejl og åbningsgrad i realtid til CTS’en

  • Icon Num7

    Drift med flere hastigheder

Kontakt en af vores specialister. Vi står klar til at hjælpe dig!

Vi hjælper dig uden beregning med alt lige fra beregning af det geometriske frie åbningsareal af åbningerne, til support af specifikationer eller identificering af den bedste ventilationsløsning til din bygning.

Kontakt os

Find det geometriske frie åbningsareal med Actuator Finder

Kontakt

Snak med en specialist