Servicetekniker - Hovedstadsområdet
Vi oplever stigende efterspørgsel på vores løsninger, og derfor har vi en stilling ledig som Servicetekniker i Hovedstadsområdet med tiltrædelse snarest. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være løsning af service og opgaver inden for naturlig ventilation, hybrid ventilation og automatisk brandventilation (ABV).
Send ansøgningHar du lyst til at få erfaring med intelligente styringer og specialisere dig indenfor fremtidens ventilationsløsning – dvs. naturlig ventilation – skal du søge stillingen. Opgaverne varierer meget. Du planlægger, prioriterer og udfører selv arbejdet med fokus på at levere et højt serviceniveau. Du er vant til at arbejde med fejlsøgning på forskellige typer af anlæg, netværk og installationer. Du får ansvar for egne kunder, og tilbudsgivning i forbindelse med fejlrettelser. Du er serviceminded, kvalitetsbevidst og lægger vægt på at levere et pænt stykke arbejde.
Gode kollegaer og udviklingsmuligheder
Som servicetekniker hos WindowMaster får du en attraktiv stilling, hvor du udover de kompetencer, du kommer med, får mulighed for at tilegne dig teknisk indsigt indenfor en række nye områder. Vi har en stærk markedsposition og medarbejdere med solid faglighed og højt engagement, der står klar til at tage godt imod dig. Der vil være mulighed for både projekt- og servicearbejde.
Din profil
Du er uddannet elektriker og besidder gerne følgende kompetencer, der dog ikke er et krav:
Gode kommunikationsevner og flair for at skabe enestående kundeoplevelser
- Kendskab til relæ og måleteknik
- Gerne kendskab til ventilation eller CTS
- Gerne kendskab til ABV
- Gode PC-egenskaber
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Trives med at køre sagerne selvstændigt ude hos kunderne
- Tager ejerskab for egne opgaver og er løsningsorienteret
- Arbejder uden højdeskræk fra stige, lift, rullestillads o.l.
- Kan opnå sikkerhedsgodkendelse og har et gyldigt kørekort
- Bopæl i Hovedstadsområdet
- Taler og skriver dansk
- Forstår engelsk
Vi tilbyder
- Et job med frihed under ansvar i et team af dynamiske og dygtige kolleger
- Kurser og uddannelse
- Fast månedsløn og gode, stabile arbejds- og ansættelsesvilkår
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Betalt internet hjemme og fri telefon
- Sundhedsforsikring og pensionsordning
Om WindowMaster International A/S
WindowMaster International A/S er en markedsledende cleantech virksomhed, som leverer bæredygtige indeklimaløsninger til primært skoler, kontorer, indkøbscentre, og hospitaler, baseret på naturens egne kræfter, kaldet naturlig ventilation. Løsningerne består af avanceret vinduesautomatisering og intelligent ventilationsstyring. Udover naturlig ventilation, specialiserer virksomheden sig også i brandventilation. I dag har virksomheden cleantech specialister ansat i Danmark, Tyskland, Norge, Storbritanien, Schweiz og USA, såvel som et stort netværk af certificerede partnere over hele verden. Virksomheden har også sin produktion i Tyskland, som er center for deres Global Supply Chain. Ved et ejerskifte i februar 2015, overgik WindowMaster til en privat investor og er nu en ejerledet virksomhed og blev med succes børsnoteret på Nasdaq First North Growth Market den 27. oktober 2020. Fokus er på organisk internationalisering og strategisk opkøb og på at transformere virksomheden fra kontraktbaseret til producerende virksomhed. Alle virksomhedens aktiviteter geares til digitale løsninger for at skalere virksomheden til fremtidig vækst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@windowmaster.com Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Operations Lead Emre Kayhan på 21941805. Ansættelsesdato er hurtigst mulig. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.
Send ansøgning