Ny brandcentral kombinerer røgudluftning og komfortventilation

WSC 104 S 0101 E1 Closed Bgyellow

WindowMaster lancerer nu WSC 104, der fremover skal forbedre indeklima- og sikkerhedsstandarderne i blandt andet erhvervsbyggerier

WindowMaster, der producerer løsninger inden for naturlig ventilation og brandventilation, står nu klar med WSC 104. Den nye, kompakte brandcentral kombinerer effektiv udluftning af røg og varme med komfortventilation.

Diskret, brugervenlig og let at konfigurere

Beskyttelse af medarbejdere og gæster i bl.a. erhvervsbyggerier udgør et centralt element i udviklingen af WSC 104. I tilfælde af brand er produktet afgørende i forhold til at udlufte giftig røg og gasser fra bygningen, samtidig med at det muliggør tilførsel af frisk luft. Røgudluftningen udføres ved at lade frisk luft trænge ind via åbninger i bygningens nederste etager for derved at tvinge røgen ud gennem tag, øvre ventilationskanaler og vinduer. 

WSC 104 er udviklet til nemt at automatisere denne proces. Brandcentralen kan enten sluttes til ±24V DC-standardmotorer eller motorer med WindowMasters MotorLink®-teknologi. Resultatet er røgudluftning, der både beskytter og vedligeholder. Den diskrete og brugervenlige brandcentral er egnet til mindre arealer som f.eks. trappeopgange, hvor den spiller en central rolle, når bygningens brugere skal evakueres sikkert i forbindelse med nødsituationer. 

Herudover anvender WSC 104 en 3-lederteknologi. Denne teknologi muliggør, at brandcentralen nemt kan tilsluttes eksisterende installationer i forbindelse med opgradering af nuværende systemer, hvilket giver en smidigere renoveringsproces.

Lovgivningen kræver konstant tilpasning  

“Vores kunder må løbende tilpasse sig de sikkerhedskrav og -regler, der gælder for byggeriet. Derfor er det afgørende, at vi opdaterer og forbedrer vores produkter, så de hele tiden stemmer overens med branchens behov. Med WSC 104 har vi kombineret en række vigtige og efterspurgte funktioner med ny, moderne teknologi, og resultatet er et produkt, der udelukker behovet for yderligere moduler”, fortæller WindowMasters adm. direktør Erik Boyter om lanceringen. 

WSC 104 er testet i henhold til EN 12101-10- og ISO 21927-9-standarderne. Produktet er tilgængeligt fra 2. kvartal 2023. 

WSC 104 blev præsenteret som en verdensnyhed sammen med WindowMasters øvrige løsninger til facade- og vinduesautomatisering på den internationale fagmesse for arkitektur, byggematerialer og -systemer, BAU. Produktet erstatter den nuværende WSC 204-model og vil fremover udgøre et standardprodukt i producentens katalog. 

Få mere at vide om WindowMasters store udvalg af brandventilationsløsninger

Se mere her
WSC 104 S 0101 E1 Open

Om WindowMaster International A/S

WindowMaster International A/S er en markedsledende cleantech virksomhed, som leverer bæredygtige indeklimaløsninger til primært skoler, kontorer, indkøbscentre, og hospitaler, baseret på naturens egne kræfter, kaldet naturlig ventilation. Løsningerne består af avanceret vinduesautomatisering og intelligent ventilationsstyring. Udover naturlig ventilation, specialiserer virksomheden sig også i brandventilation. I dag har virksomheden cleantech specialister ansat i Danmark, Tyskland, Norge, Storbritanien, Schweiz og USA, såvel som et stort netværk af certificerede partnere over hele verden. Virksomheden har også sin produktion i Tyskland, som er center for deres Global Supply Chain. Ved et ejerskifte i februar 2015, overgik WindowMaster til en privat investor og er nu en ejerledet virksomhed og blev med succes børsnoteret på Nasdaq First North Growth Market den 27. oktober 2020. Fokus er på organisk internationalisering og strategisk opkøb og på at transformere virksomheden fra kontraktbaseret til producerende virksomhed. Alle virksomhedens aktiviteter geares til digitale løsninger for at skalere virksomheden til fremtidig vækst.

Koralrev under vand

Kontakt

Snak med en specialist