Axel Towers i København forener sikkerhed og æstetik
Læs om Axel Towers brandstrategi med naturlig brandventilation. En bæredygtig metode til at opnå et sikkerhedsgodkendt byggeri uden at gå på kompromis med bygningsdesign.
Besøg dette projektProjektpartnere
Lundgaard & Tranberg ArkitekterPå Axeltorv i Københavns pulserende indre skyder fem sammenbyggede, cirkulære tårne i vejret. Axel Towers. Mange har udnævnt de DGNB-sølv certificerede tårne til at være et arkitektonisk højdepunkt i byen. Og det er ikke uden grund. Tårnene, der er designet af det prisvindende arkitektfirma Lundgaard & Tranberg Arkitekter, skiller sig nemlig ud fra resten af byen med deres gyldne farve og legende strukturer, der både befolker og aktiverer det omkringliggende byområde.
Et harmonisk møde mellem ude og inde
For at integrere Axel Towers med bylivet valgte arkitekterne at trække de omkringliggende byrum med ind i ’byhaven’, et offentligt uderum placeret i midten af de fem tårne, og som nås via slyngede, brede trapper fra gadeplan. Desuden har man valgt at lade vinduer dominere meget af facaden, hvilket giver et naturligt lysindfald indenfor. Og netop de mange vinduer har betydet, at Axel Towers kunne benytte naturlig brandventilation til at højne sikkerheden i tilfælde af brand.
Sikkerhed med æstetik
Med WindowMasters intelligente modulopbyggede brandcentraler, FlexiSmoke™, samt overtryksventileringen holdes flugtveje samt adgangsveje røgfrie i bygningerne i tilfælde af brand.
Med sådan en naturlig brandventilationsløsning benytter man ganske simpelt de eksisterende vinduer til automatisk røgudluftning, uden at løsningen skærme for de æstetiske detaljer i bygningen. Arkitekterne valgte sortfarvede vinduesmotorer for at matche vinduesprofilet, hvilket sikrer en diskret og elegant løsning.
Det naturlige valg
Den naturlige brandventilationsløsning i Axel Towers sørger for, at man ikke kvæles ved røgforgiftning. Røgen ledes effektivt ud gennem vinduerne i facaden, så dem der opholder sig i bygningen, kan komme sikkert ud, mens brandvæsnet kan komme ind og slukke branden. Naturlig udledning af røgen forhindrer også bygningen i at overophede, hvilket ellers kan skabe eksplosioner af røggasser.