Sundt indeklima optimerer arbejdsmiljøet i DSVs hovedkontor i Hedehusene
Flere kontorhuse har allerede opdaget de økonomiske fordele ved at udbygge eller renovere med intelligent naturlig ventilation. DSV er netop et af de steder, der har formået at skabe et godt indeklima til gavn for arbejdsmiljøet. DSV’s globale hovedkontor i Hedehusene begyndte i 2019 en større udvidelse af deres faciliteter fra 2014 samt renovering af tag og tagopluk. WindowMaster står for styring af naturlig ventilation, brandventilation, røgudluftning og solafskærmning i én samlet løsning i begge bygninger for at mindske kompleksiteten og for at opnå det bedste indeklima ved et lavt energiforbrug. PLH Arkitekter står bag begge de imponerende bygninger.
Besøg dette projektLøsning
Naturlig ventilation , Hybrid ventilation , Solafskærmning , Brandventilation
Lokation
Hedehusene, Danmark
Sektor
Erhvervsbygninger
Projekttype
Renovering
Effektiv naturlig natkøling
Den oprindelige bygning er kvadratisk og spænder over fire etager, hvor kontorer, mødelokaler etc. ligger omkring et stort centralt atrium. På den ene side af denne bygning bygges en U-formet tilbygning, som ligeledes spænder over fire etager. I kontorer og mødelokaler findes i begge bygninger automatisk styrede vinduer placeret højt i facaden. Vinduerne benyttes til naturlig natkøling som supplement til den mekaniske ventilation dvs. rummene ventileres ved hybrid ventilation. Den intelligent styrede natkølingsløsning sikrer, at bygningen køles i løbet af natten, men ikke bliver underafkølet, da der køles ift. dagens tilførsel af varme. Flere af vinduerne benyttes desuden til pulsventilation i løbet af dagen, hvilket består i kortvarige automatisk styrede vinduesåbninger. Atriet i den oprindelige bygning ventileres ved ren naturlig ventilation via automatisk styrede vinduer i facade og tag. I udvidelsen er i midten en stor åben gårdhave.
Solafskærmning
Brug solafskærmning som et effektivt supplement til din helhedsorienterede indeklimastrategi for optimale forhold i bygningen året rundt.
Indbydende indeklima og reduceret energiforbrug
Den naturlige ventilation, er i begge bygninger valgt med ønske om, at indeklimaet skal føles frisk og indbydende og for at reducere bygningens energiforbrug i forhold til, hvis der var valgt ren mekanisk ventilation. Udvalgte facade- og tagvinduer forsynes af en brandmotorcontroller, så disse kan hhv. lukke og åbne ved brand. Resten forsynes af en almindelig motorcontroller. WindowMaster regulerer desuden den udvendige solafskærmning, som sidder på facadevinduer og ovenlys. Solafskærmningen reguleres ud fra solindfald som er koblet sammen med en tidsstyring. Der er mulighed for individuel overstyring af hvert vindue samt tilhørende solafskærmning. WindowMasters intelligente indeklimastyring NV Advance® er anvendt i begge bygninger og sikrer intelligent regulering af samtlige vinduer og mulighed for at overvåge indeklimaet. NV Advance® kan rumme uendeligt antal ventilationszoner og udvidelsen er således opkoblet på det eksisterende NV Advance® anlæg.