Frisk luft optimerer shoppingoplevelsen i Frederiksberg Centret
Frederiksberg Centret har valgt naturlig ventilation til at nedbringe energiforbruget, skabe et sundere indeklima for de besøgende og lette driften for personalet. En bæredygtig løsning med fokus på sundhed og klima.
Besøg dette projektLøsning
Naturlig ventilation , Brandventilation
Lokation
Frederiksberg, Danmark
Sektor
Shoppingcentre
Projekttype
Renovering
Projektpartnere
KHR ArkitekterMidt på Frederiksberg i hjertet af København ligger FRB.C Shopping, også kendt som Frederiksberg Centret – et lyst og indbydende shoppingcenter med et 180 meter langt og 22 meter højt gennemgående atrium, der giver adgang til centrets mange butikker og caféer. I 2015 genåbnede Frederiksberg Centret efter en omfattende renovering. I forbindelse med renoveringen blev det muligt at opgradere den eksisterende naturlige ventilationsløsning i atriet, så centret i dag kan bryste sig af at give sine gæster en af Danmarks bedste shoppeoplevelser.
Prisbelønnet shoppingcenter uden mekanisk køling
Frederiksberg Centret er Danmarks mest prisbelønnede shoppingcenter. Centret har vundet en bæredygtighedspris for den smarte og effektive renovering, der gør at bygningen sparer energi, bl.a. ved at have integreret flere vinduesåbninger og øget automatisk styring. I forbindelse med projekteringen af atriet foretog WindowMaster dynamiske indeklimaanalyser for at vurdere, om den naturlige ventilationsløsning i sin nye form kunne levere det ønskede indeklima, eller om der skulle suppleres med mekanisk køling. Analysen viste, at den naturlige ventilationsløsning kunne stå alene og dermed kunne anlægs- og driftsudgifterne reduceres væsentligt samt mindske bygningens samlede CO2-aftryk.
Intelligent styring af vinduer: MotorLink®
MotorLink® er en kommunikationsteknologi, der muliggør 2-vejsstyring og feedback mellem vinduesmotorer og bygningens CTS-anlæg. Alle WindowMaster-styresystemer kan anvendes med MotorLink® i mange af vores motorer. Klik nedenfor for at få mere at vide og se relaterede produkter.
Læs mereFuldautomatiske vinduer
Den naturlige ventilation sker via WindowMasters automatiske vinduesstyringssystem i facaderne mod øst og vest samt i taget. Vinduerne benyttes til både komfortventilation og brandventilation. Den nye ventilationsløsning letter uden tvivl dagligdagen for driftspersonalet og giver både et behageligt og sikkert indeklima for de besøgende.
"For mig var det vigtigt, at ventilationsløsningen i atriet blev bibeholdt som naturlig ventilation, da dette giver en særlig friskhed, som er afgørende for en god shoppingoplevelse. At ventilationen nu tilmed reguleres fuldautomatisk, giver tid til øvrige driftsopgaver."
Allan Jack Jensen
Driftsleder, Frederiksberg Centret
Intelligent algoritme
NV Advance®, det naturlige ventilationssystem der er valgt til dette projekt, tager hensyn til både indendørs- og udendørsforhold, når indeklimaet reguleres. Udenfor måler en vejrstation regn, temperatur, vindhastighed og -retning, mens indendørs sensorer måler CO2 og temperatur. Baseret på disse input bestemmer intelligente algoritmer hvornår det er tid til at åbne vinduerne og lufte ud, uden at der hverken opstår træk eller varmetab i bygningen.
Hvordan en renovering kan skabe det bedste indeklima