Mesterfjellet i Larvik – en perfekt kobling mellen ude og inde
Mesterfjellet Skole i den norske by Larvik er et arkitektonisk bevis på, hvordan man med intelligent design og tanke på miljøet kan skabe den perfekte forbindelse mellem ude og inde – hvad angår visuelt udtryk såvel som indeklima.
Besøg dette projektLøsning
Lokation
Larvik, Norge
Sektor
Skoler & Institutioner
Projekttype
Nybyggeri
Projektpartnere
CEBRAVertikal og ekstrovert designstrategi
Da Mesterfjellet Skole skulle bygges, var det tegnestuen CEBRAs vision at skabe en kompakt skole med et minimalt CO2-aftryk. Denne tanke hænger sammen med de geotekniske udfordringer i området, men også det faktum, at et mindre overfladeareal ville efterlade væsentlig mere plads til udendørs faciliteter. Resultatet er en smuk vertikal trækonstruktion. I modsætning til traditionelle skolebygninger, hvor atriet typisk er placeret indadtil i midten – eventuelt kombineret med tagvinduer – strækker Mesterfjellets midterste, multifunktionelle fællesområde sig helt ud til bygningens glasdominerede facader, hvilket skaber en tydelig forbindelse mellem inde- og udearealerne.


Godt læringsmiljø med hybrid teknologi
For at give de 530 elever og 100 lærere det bedst tænkelige undervisnings- og læringsmiljø valgte man en hybrid ventilationsløsning, hvor automatiseret naturlig ventilation indgår i kombination med mekanisk ventilation. Løsningen understøttede desuden bygherrens ønske om at reducere CO2-niveauet og energiforbruget betydeligt sammenlignet med en udelukkende mekanisk løsning. Frisk luft slippes ind gennem bygningens motoriserede vinduer i et kontrolleret omfang, så der ikke opstår træk. Den automatiske naturlige ventilation bruges det meste af året, så elever og lærere har gavn af den friske luft og kølige temperatur om sommeren uden støjgener fra mekaniske anlæg. Den mekaniske del af hybridsystemet supporterer vinduerne i koldere perioder for at undgå træk i blandt andet mindre rum og for at kunne udnytte varmegenvinding.

«Ventilationen fungerer efter vores mening meget tilfredsstillende, og luftkvaliteten og temperaturen opleves behagelig i alle rum. Det er et system, vi kan anbefale.»
Eva-Lise Børven Olsen
Rektor, Mesterfjellet skole
Effektiv køling med meget lavt energiforbrug
Efter det første driftsår viser energimåleren et lavt energiforbrug på imponerende 61 kWh/m2, altså 59 kWh/m2 mindre end gældende TEK 10-krav, hvilket udgør en årlig besparelse på 342 967 KWh. Dette har resulteret i store økonomiske besparelser, der har frigivet midler, som skolen kan bruge på andre vigtige prioriteter.
Læs mere om skolens energibesparelser