Højbjergs natur inviteres inden for på Moesgaard Museum

Alt om automatisk naturlig og hybrid ventilation samt brandventilation, og hvordan Moesgaard Museum har brugt dette til at få det optimale indeklima med et minimalt energiforbrug.

Besøg dette projekt

Løsning

Naturlig ventilation , Brandventilation , Solafskærmning

Lokation

Højbjerg, Danmark

Sektor

Kultur

Projekttype

Nybyggeri

Styring

NV Advance , FlexiSmoke

Produkter

WMX 824

År

2014

Det nye Moesgaard Museum slog i 2014 dørene op for første gang, og er med sine unikke bæredygtige tiltag et af verdens mest miljøvenlige museer.

Med tre Michelin stjerner i Michelins attraktionsguide, er det Henning Larsen designede museum dedikeret til at berette om vores fortid i storslåede arkitektoniske omgivelser, alt imens gæster og personale kan nyde det friske indeklima.

Naturen inviteres indenfor

Med sit imponerende ydre vokser Moesgaard op ad græsset, som også beklæder museets tag. På den måde inkorporeres bygningen i den smukke natur syd for Århus. Det samme gør sig gældende, når man træder inden for i den store foyer. Her har man valgt at bringe naturen tættere på mennesket, ved udelukkende at benytte automatisk naturlig ventilation via de mange vinduer der pryder facaden. Løsningen giver også et naturligt og behageligt lysindfald. Museets foyer, ankomst- og caféområde er i åben forbindelse, og ventileres sammen via automatisk styrede vinduer i facade og tag. Museets kontorer og møderum ventileres via automatisk styrede vinduer i facade i kombination med mekanisk ventilation (hybrid ventilation). Herudover er der monteret brandventilation i en zone samt solafskærmning adskillige steder, som styres af samme system for et klogere, holistisk indeklima. I en integreret designproces og med dybdegående og avancerede beregninger udført af WindowMaster og COWI A/S som rådgivende ingeniører, blev museets bæredygtighed dermed optimeret, og projektets kvalitet blev nøje fulgt i praksis.

Moesgaard Museum udefra
Moesgaard Museum
"Med sådan en imponerende bygning er det vigtigt, at den positive oplevelse føres med indenfor. Indeklimaet spiller en central rolle her, hvorfor jeg også er begejstret over, at komfortniveauet med den naturlige ventilation er så højt."

Mikkel Berg Thorsager

Teknisk chef på Moesgaard Museum

Se Alice Andersen, Civilingeniør i Indeklima og Energi hos COWI, fortælle om Moesgaard Museum

Energiøkonomi tænkes ind fra starten

For at imødekomme den bæredygtige udvikling i byggebranchen, blev der i høj grad lagt vægt på klimavenlige tiltag, da Moesgaard Museum skulle opføres. For at overholde det gældende energikrav valgte man intelligent naturlig ventilation, der sammen med automatisk styret solafskærmning giver et godt indeklima uden at belaste hverken driftsøkonomien, arkitekturen eller klimaet.

Moesgaard Museum udvendig facade
”Hvis naturlig ventilation erstattes med mekanisk ventilation, vil der være behov for andre tiltag, f.eks. solcelleanlæg, hvis energikravet skal overholdes. Men mens solcellers levetid er begrænset til 30 år, kan naturlig ventilation reducere energiforbruget i hele museets levetid, og er derfor en bedre løsning.”
Alice Andersen

Alice Andersen

Civilingeniør i indeklima og energi, COWI A/S

Udnyttelse af naturlige drivkræfter

Moesgaard Museums form og design er ikke tilfældig. Ud over de sociale udendørs muligheder, giver dens udformning mulighed for optimal udnyttelse af de naturlige drivkræfter – vinden, solen og udetemperaturen. Den overordnede designstrategi var at minimere energiforbruget igennem passive bygningsintegrerede designtiltag frem for vedvarende energikilder. Med passive designtiltag opfylder Moesgaard Museum faktisk målet om Lavenergiklasse 1, hvor energiforbruget er halveret sammenlignet med hvad et nyt byggeri blev designet efter på daværende tidspunkt.

Moesgaard Museums indvendig atrium

Intelligent styring af vinduer: MotorLink®

MotorLink® er en kommunikationsteknologi, der muliggør 2-vejsstyring og feedback mellem vinduesmotorer og bygningens CTS-anlæg. Alle WindowMaster-styresystemer kan anvendes med MotorLink® i mange af vores motorer. Klik nedenfor for at få mere at vide og se relaterede produkter.

Læs mere
Icon Motorlink White Large

Kontakt

Snak med en specialist