Indeklimastrategien pladsoptimerer Pier47 i København

På langelinje i København ligger Pier47 (Pakhuset), et 16.400 m2 stort nyt kontorhusbyggeri tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter. Stueetagen er et stort, åbent rum, med en rigtig god akustik, da lyden ikke forplantes til etagerne. Længere oppe krydser trapper og broer det store atrium – alle etager er således forbundet. Kontorområderne er placeret langs facaderne og de ventileres alle ved naturlig opdriftsventilation med mulighed for assisterende mekanisk udsugning med varmegenvinding. Ud over den store lobby, så er væsentlige fællesfunktioner placeret ved bygningens gavle, såsom auditoriet, en konferenceafdeling, en stor fælles kantine og mindre møde-/spiserum. Disse områder ventileres hovedsageligt ved hybrid ventilation.

Besøg dette projekt

Løsning

Naturlig ventilation , Hybrid ventilation

Lokation

København, Danmark

Sektor

Erhvervsbygninger

Projekttype

Nybyggeri

Styring

NV Advance

Produkter

WMX 503

År

2015

Et bæredygtig kontorlejemål

ATP Ejendomme er bygherre og det har fra deres side været et stort ønske med klima- og miljøvenlige løsninger. Det er resulteret i en indeklimaløsning baseret på grundvandskøling, termoaktive dæk og naturlig og hybrid ventilation. Derudover er det lykkedes at få en ekstra etage ind i byggeriet, da der i kontorområderne ikke skal afsættes plads til ventilationskanaler over loft. Det forventes, at dette unikke hybridsystem vil give en 80 procent energibesparelse i forhold til en traditionel køle/varmeløsning (Maskinmesteren 1, 2015). Pakhuset, nu Pier47, blev i 2012 DGNB-præcertificeret og opnåede sølv, hvilket var særdeles flot, da byggeriet blev projekteret inden man havde fuldt kendskab til certificeringsordningen.

Pier47

Naturligt frisk luft

Luftindtaget for den naturlige ventilation er opbygget ved lydsluser i facaden, hvor der forenden er etableret et automatisk styret spjæld således, at luften rammer undersiden af de termoaktive dæk, når spjældet åbnes. Herfra fordeler luften sig på kontorerne for efterfølgende at forlade bygningen via åbninger i taget over de centrale atrier eller via 4 udsugningsventilatorer ligeledes placeret øverst i atriet.

Lydkanal, Pier47
Pier47
”Der er sparet omkring en halv meter per etage, fordi der ikke er anvendt kanaler til mekanisk ventilation i hele bygningen, og den ekstra plads er udnyttet til at få en ekstra etage ind i bygningen.”

Svend Kristensen

Senior driftschef, ATP Ejendomme

Automatisk styret indeklima

Der er i alt 390 spjæld med WMX 503 kædemotor, der styres automatisk via NV Advance®, og huset er inddelt i 160 ventilationszoner, som reguleres individuelt bl.a. via temperatur og CO2 målinger i den enkelte zone. Det er til en hver tid muligt for brugerne at overstyre den automatiske regulering via betjeningstryk placeret ved vinduerne.

Pier47

Kontakt

Snak med en specialist