Intelligent udnyttelse af Pleasant Hill Librarys omgivelser

I sommeren 2022 bød Pleasant Hill Library borgerne i Diablo Valley indenfor i bibliotekets nye faciliteter. Efter cirka to år med igangværende planlægning og byggeri kan det offentlige bibliotek nu tilbyde 2.230 kvadratmeter med åbne rum, værktøjer og teknologi til borgere i alle aldre og med alle interesser i et mangfoldigt, smidigt og energibesparende miljø. Projektet udmærker sig ved et markant fokus på energibesparelse og bæredygtighed, og har netto-nul CO2-certificering som mål.

Besøg dette projekt

Løsning

Naturlig ventilation

Lokation

Pleasant Hill, Californien

Sektor

Kultur

Projekttype

Nybyggeri

Styring

NV Embedded

Produkter

WMX 814

År

2022

Den moderne, gennemlyste bygning har en stor åben hovedsal, dedikeret til bogreoler og læseområder. Salen er 17 meter bred og 60 meter lang, og er fleksibel til varierede programmer og nem ombygning, hvis bibliotekets behov ændrer sig. En højt placeret, sammenhængende vinduesrække, kombineret med sæt af store cirkulære ovenlys tillader det naturlige lys at strømme ind i salen. Tre cedertræsbeklædte pavilloner uden for hovedbygningen huser en ‘rodet makerspace’ til klasser og workshops, et ‘story lab’ til børns oplæsninger og forfatter-talks, samt et ‘retreat’ til stille læsning og studier.

De udendørs områder omfatter en aktivitetsgård med store legestrukturer i træ, udført af en lokal kunstner, og en rolig læseterrasse med udsigt over Creek-landskabet. Andre arealer omfatter et velkomstområde, et område for tidlig læsefærdighed, en teenagezone, flere studieceller og boghandelen Friends of the Library.

Støtter det lokale engagement

Det fuldt elektriske og meget energieffektive design er målrettet netto-nul CO₂-certificering, og har strålevarme og -køling, naturlig natventilation og et solcelleanlæg på taget. Arkitektfirmaet Bohlin Cywinski Jackson står bag designet og beskriver biblioteket som et tilpasningsdygtigt miljø, der stræber efter at støtte det lokale engagement og opdagelser. Andre samarbejdsparter bag projektet er MEP ingeniører Introba (tidl. Integral Group), strukturelle ingeniører Rutherford + Chekene, BHM Construction, og AAC Glass Inc.

Pleasant Hill Library
”Som en af første offentlige bygninger, der er opført i mange år, er projektet en markant milepæl for byen. Biblioteket leverer en indbydende, åben destination med dedikerede rum, værktøjer og teknologi til at understøtte uddannelse, læsefærdighed og livslang læring. Lokalsamfundets engagement og dialog var afgørende, da vi skulle skabe dette nye offentlige bibliotek.”

Michael Kross

Projektleder hos Bohlin Cywinski Jackson

Intelligent styring af facade- og tagvinduer

I hele biblioteket er naturlig ventilation anvendt som en vigtig designstrategi. Mia Brøndum, salgsdirektør i WindowMaster, forklarer, hvordan strategien for indeklimaet gør brug af de mest krævende mekanismer i det tilpasningsdygtige og yderst intelligente NV Embedded®-system. Det inkluderer integration med bygningsstyringssystemet. Baseret på intelligent software er den skalerbare løsning tilpasset bygningens behov, og styrer facadevinduerne mod øst, vest, nord og syd. Motorerne med MotorLink®-teknologi, der er inkluderet til Lamilux ovenlysvinduerne, er også styret af NV Embedded®.

Pleasant Hill Library
Hovedrummet på biblioteket
”Brug af vores cloud-baserede system til naturlig ventilation muliggør kontrol på højt niveau af alle vinduer og halvdelen af ovenlysvinduerne. Reguleringen af indeklimaet er baseret på intelligent overvågning og brug af indendørs og udendørs sensorer, der måler faktorer som vejrdata og indendørs CO₂, temperaturer og RH niveauer. Takket være NV Embedded® er de fælles områder forsynet med frisk luft, når der er behov for det.”
Mia Brøndum

Mia Brøndum

Salgsdirektør hos WindowMaster

Intelligent styring af vinduer: MotorLink®

MotorLink® er en kommunikationsteknologi, der muliggør 2-vejsstyring og feedback mellem vinduesmotorer og bygningens CTS-anlæg. Alle WindowMaster-styresystemer kan anvendes med MotorLink® i mange af vores motorer. Klik nedenfor for at få mere at vide og se relaterede produkter.

Læs mere
Icon Motorlink White Large

Drager fordel af det californiske klima

Som en del af bibliotekets HVAC design har man integreret flere passive strategier for at udnytte det milde klima i Bay Area. Bygningens placering, der strækker bygningen langs øst-vestaksen, forsyner bygningens rektangulære form med en optimeret orientering mod solen, mens den samtidig udnytter de fremherskende vinde fra sydvest. Designet udnytter den iboende termiske masse af den energieffektive gulvvarme, som bygningens primære middel til både opvarmning og køling. Gulvvarme er den ideelle metode til at levere termisk komfort – det kræver mindre varm eller kold luft, hvilket reducerer behovet for store luftvolumener og deraf følgende støj og træk. Der er monteret loftsventilatorer i hele bygningen, der cirkulerer luften og maksimerer indeklimaet.

Pleasant Hill Library
Facade med åbne vinduer

Frisk luft reducerer spredning af sygdomme

WindowMasters naturlige ventilationssystem er programmeret med naturlig natventilation i de varmere måneder, der drager fordel af klimaets store daglige udsving. De motoriserede vinduer tillader udeluften at afkøle bygningen og dens gulve natten over, og minimerer dermed mængden af aktiv køling, der er nødvendig den følgende dag. Denne tilgang har en ekstra fordel i form af øget robusthed i forhold til et standard HVAC-design. I løbet af dagen reducerer adgangen til frisk luft spredningen af luftvejssygdomme som influenza og COVID-19, endnu en fordel for dette lokale samlingssted. I tilfælde af en skovbrand vil alle aktive vinduer lukke, og det aktive mekaniske system, udstyret med MERV-13 filtre, vil kun tillade minimal luftudskiftning. Lokalt placeret styring giver slutbrugerne mulighed for styring af loftsventilatorer, belysning og gardiner. Den helt elektrisk styrede bygning er udstyret med solceller på taget, som er blevet dimensioneret til at levere nok vedvarende energi til at opfylde netto-nul energi- og kulstofcertificeringer. Disse miljømæssige tiltag reducerer ikke kun CO₂-emissionen, men giver også sociale fordele med et behageligt indeklima badet i naturligt lys, god akustik og udsigt til naturen. De økonomiske fordele omfatter forbedrede driftsomkostninger og reduceret vedligeholdelse i hele bygningens levetid. Resultatet er en holistisk tilgang til indeklima, der vil fremme komfort og velvære for både personale og gæster i mange år fremover.

Pleasant Hill Library

Kontakt

Snak med en specialist