Lys og luft til Vejle Psykiatriske Hospital
Huset består af otte klyngehuse og en række attraktive gårdhaver og er tegnet af Arkitema Architects med MOE som Ingeniør. I begyndelsen af 2017 kunne psykiatrisk afdeling for Vejle Sygehus tage de nye faciliteter i brug. Byggeriet er placeret i Vejle Ådal, og de naturskønne omgivelser er en væsentlig del af den arkitektoniske udformning. Byggeriet er på 17.400 m2 fordelt på to etager og opført tæt ved Vejle Sygehus.
Besøg dette projektNaturlig frisk luft i gangområderne
Psykiatriske patienters adgang og udsigt til naturen er godt for den helende proces, og derfor er afdelingen bygget op omkring åbne og rekreative gårdhaver. Det giver mulighed for lys og luft til værelser, opholdsrum og gangområder. Gangområderne er tæt forbundet med sengestuer og øvrige opholdsarealer, og i designprocessen var der derfor fokus på at opnå et behageligt og frisk indeklima i gangene. Som ventilationsløsning for gangområderne faldt valget på naturlig ensidet ventilation via automatisk styrede vinduer placeret højt i gangenes facader.
Regulering efter behov
Gangområderne er inddelt i 26 ventilationszoner, som reguleres individuelt via samlet set 170 vinduesmotorer, som er monteret på 85 vinduer. Flere vinduer er meget brede og kræver således to vinduesmotorer pr. vindue.
Gangenes behov for ventilation vil variere meget over dagen og året, hvilket systemet tager højde for og ventilerer efter behov baseret på temperaturmålinger i hver af de 26 zoner samt på målinger registret fra vejrstationen placeret på taget.
Intelligent styring af vinduer: MotorLink®
MotorLink® er en kommunikationsteknologi, der muliggør 2-vejsstyring og feedback mellem vinduesmotorer og bygningens CTS-anlæg. Alle WindowMaster-styresystemer kan anvendes med MotorLink® i mange af vores motorer. Klik nedenfor for at få mere at vide og se relaterede produkter.
Læs mere